Patchworkpassion

25-02-2017

Disse to puder er et bestillingsarbejde. Syet i blå silke med påsat gammelt mellemværk

22-02-2017

I februar gik opgaven i Elizabeths masterclass ud på, at designe et quilt med symmetriske elementer  - men uden for meget symmetri!! Elizabeth mener,  at for meget symmeti er kedeligt - men der skal også være balance.

Mit valg var en bogreol - Jeg har malet bogerne på hvidt lærred og derefter applikeret dem til bogreolen, som er applikeret til baggrundsstoffet.

14-02-2017

Så er min papirkurv endelig blevet færdig. den er syet - og efterfølgende behandlet med decoupagelim og -lak.

25-01-2017

Jeg er pr. 1. januar 2017 tilmeldt en masterclass i tekstildesign hos Elizabeth Barton "ovre there"

Det betyder at der min. 11 gange i 2017 kommer en opgave / udfordring. Undervejs i løsningen modtager jeg respons fra Elizabeth til mine forslag på opgaveløsning.

Januar måneds udfordring var at finde et billede, gøre det sort/hvidt, tegne en skitse som kunne danne udgangspunkt for en quilt -  og derefter skære og sy den.

Farvemæssigt skulle stofferne være i helst en farve  - og max. to farver -men gerne med mange nuancer.

Jeg tog udgangspunkt i et billede jeg har taget i Livigno af en ejendom i bjergene.

19-12-2016

Så er min juleløber blevet færdig. Den har været længe under vejs. Jeg startede på den i uge 28 - Kursus med Karin Østergaard  på Nordfyns Folkehøjskole